
Husk at framelde dig, hvis du skulle blive forhindret! Du framelder dig ved at gå ind på det samme link, som du tilmeldte dig.
Nederst på siden som du kommer til via linket, skal du klikke på "Slet en besvarelse", hvorefter du fjerner dit navn fra listen.
Hvis der skulle blive behov for at aflyse et arrangement pga. sygdom, vil det blive annonceret på denne hjemmeside.
Svend-Aage Rasmussen og Birgitte Hartvig Schousboe, psykologer Stolpegård, ambulatorium for spiseforstyrrelser.
Tid:
Tirsdag22.maj 2012 kl. 17.00 til 19.00
Sted:
Forsamlingshuset Onkel Dannys Plads, Halmtorvet 13, 1700 København V.
I litteraturen om spiseforstyrrelser mangler der ikke ”fjendligt sprog” (Rasmussen, 2003), der beskriver de vanskeligheder, man kan møde, når man arbejder med anorektiske patienter og stiller krav om adfærdsændringer (som f.eks. at spise mere mad eller nedbringe tvangsmotion). Patienterne beskrives med ord som ”ikke motiverede”, ”personlighedsforstyrrede”, præget af ”modstand” og ”benægten” og havende en ”defektiv refleksiv funktion”.
Som systemisk/narrative terapeuter ligger disse ord ikke lige parat på tungen, og workshoppen beskriver en praksis, som giver mulighed for en anden fortælling og en anden forståelse.
Workshoppen vil beskrive et tematiseret gruppetilbud på 12 sessioner udviklet på Ambulatorium for Spiseforstyrrelser på Stolpegård. Tilbuddet retter sig mod spiseforstyrrede psykiatriske patienter (primært med diagnosen anoreksi), som ikke er parate til adfærdsændringer. Beskrivelsen af den konkrete praksis og de erfaringer vi har gjort med et tematiseret forløb, vil blive sat ind i en teoretisk ramme bestående primært af systemisk/narrativ tænkning, socialkonstruktionisme og poststrukturalisme, og vi vil forsøge at formulere et alternativ til traditionelle egenskabs- og relationsdiskurser omkring motivation.
Det er erfaringerne fra disse gruppeforløb, som har inspireret til workshoppens titel. I disse forløb, der har været præget af et meget fint og refleksivt samarbejde med patienterne, har det ikkeværet muligt at genkende de negative patientbeskrivelser, der florerer i litteraturen. Det har fået os til at fundere over om vores patienter mon (med inspiration fra Michael White, 1984) ikke er rigtige patienter, men pseudopatienter, og/eller om vi, der ikke er i stand til at se alle disse negative egenskaber, er pseudoterapeuter.